Piktogramskema til børn: sådan laver I et, der bliver brugt

Et skema med billeder, der viser, hvad der skal ske i løbet af dagen. Her er hvad der skal på det, og hvad I kan lade være med.

Skrevet af forældre til to børn, hvor den ene har autisme.

Et piktogramskema er en række små billeder i den rækkefølge, tingene skal ske. Barnet kan se, hvad der kommer nu, og hvad der kommer bagefter. Det kaldes også en dagsplan, et dagsskema eller en piktogramtavle. Det er den samme ting.

Mange hører om skemaet på en udredning eller hos en pædagog, og så står de hjemme og ved ikke, hvor de skal begynde. Her er det, vi selv ville have vidst på forhånd.

Hvad skal der stå på skemaet?

Start med det tidspunkt på dagen, hvor det oftest går galt. For de fleste er det morgenen eller aftenen. Resten af dagen kan vente.

Skriv kun det på, som barnet faktisk skal gøre. Ikke alt det, I selv skal huske. Et eksempel på en morgen:

1. Op og på toilettet
2. Tøj på
3. Morgenmad
4. Tænder
5. Sko og jakke
6. Afsted

Seks billeder er nok. Er listen for lang, bliver den hurtigt til endnu et krav, og så holder barnet op med at kigge på den.

Hvor mange billeder ad gangen?

Det afhænger af barnet. Nogle kan overskue en hel dag. Andre kan kun klare to ting ad gangen: "først tøj, så morgenmad". Begge dele er helt almindeligt, og I kan ændre det senere.

Er I i tvivl, så vis færre. Et skema, der er for kort, kan I udvide. Et skema, barnet er holdt op med at bruge, er sværere at redde.

Skal der være tider på?

Ikke nødvendigvis. For mange børn er rækkefølgen vigtigere end klokkeslættet. Er der noget, der skal nås til et bestemt tidspunkt, kan en synlig timer hjælpe mere end et ur, fordi barnet kan se tiden forsvinde.

Sæt det op i barnets højde

Hæng det der, hvor tingene sker, og så lavt, at barnet selv kan nå det. Badeværelset eller entréen virker ofte bedre end køkkenet. Hænger det forkert, bliver det ikke brugt.

Lad barnet være med

Lad barnet vælge billederne eller rækkefølgen, så vidt det er muligt. Det er barnets plan og ikke jeres, og det gør en forskel for, om den bliver fulgt.

Papir eller skærm?

Begge dele virker. Papir er billigt, og barnet kan flytte brikkerne med hænderne. Til gengæld skal man printe, skære, laminere og klistre med velcro, og når onsdagen er anderledes end tirsdagen, skal skemaet bygges om. Mange familier giver op der, ikke fordi barnet mistede interessen.

Et digitalt skema kan ændres på et øjeblik, og nye billeder koster ikke en aften ved printeren. Til gengæld skal det hænge et sted med strøm, og nogle børn foretrækker noget, de kan røre ved. Prøv det, der passer til jeres hverdag.

Hvis det ikke virker

Giv det to-tre uger, før I konkluderer noget. De første dage er skemaet nyt og spændende, bagefter falder interessen, og det er her, de fleste stopper. Virker det stadig ikke efter tre uger, så prøv at gøre skemaet kortere, flytte det eller lade barnet bestemme mere.

Et piktogramskema fjerner ikke vanskelige dage. Det giver barnet noget at holde fast i, og jer noget andet at pege på end "kom nu".