Aftenrutine og putning: sådan får I ro før sengetid

Hvorfor aftenen er svær, og hvad der kan gøre putningen mere rolig.

Skrevet af forældre til to børn, hvor den ene har autisme. Flere artikler

Aftenen er for mange familier dagens sværeste tidspunkt. Barnet er træt, de voksne er trætte, og alt skal ske på samme tid: aftensmad, bad, tandbørstning, nattøj, læsning og lys slukket. Her er, hvad der ofte hjælper, og hvordan et piktogramskema kan indgå. Vil I have hele rutineideen først, kan I læse rutiner til børn.

Hvorfor er aftenen så svær?

Mange børn har brugt dagens energi på at holde sammen på sig selv i skole eller børnehave. Når de kommer hjem, er der lidt tilbage. Dertil kommer, at puttetid ofte betyder, at noget rart stopper, og at barnet skal skifte fra leg til noget, det ikke har lyst til. Det er ikke et tegn på, at I gør noget forkert.

Hav samme rækkefølge hver aften

Det vigtigste er, at rækkefølgen er den samme. Ikke nødvendigvis tidspunktet, men rækkefølgen. Et eksempel:

1. Aftensmad
2. Bad eller vask
3. Nattøj
4. Tænder
5. Toilet
6. Bog eller musik
7. Lys slukket

Når rækkefølgen er den samme, kan barnet begynde at forudsige, hvad der kommer, og det mindsker modstanden. Den voksne behøver også sige mindre.

Sæt det på et piktogramskema

Lav aftenrutinen som en række billeder, og lad barnet selv sætte flueben, når noget er klaret. Så er det planen, der siger "nu er det tid til tænder", og ikke jer. Mange forældre oplever, at det tager noget af den kamp, der ligger i at være den, der bestemmer. Læs mere om at lave et i piktogramskema til børn.

Giv varsel før skiftet

Gå ikke fra leg til bad uden at sige noget først. Giv et varsel, fx fem minutter før, og brug gerne en synlig timer, så barnet kan se tiden gå. En timer virker bedre end ord, fordi "fem minutter" er svært at forestille sig. Mere om det i artiklen om overgange.

Skru ned for indtryk

Den sidste halve time før sengetid må gerne være rolig. Dæmpet lys, ingen skærme, rolig musik eller en bog. Hvert barn er forskelligt, og nogle har brug for at bevæge sig først. Prøv jer frem og hold fast i det, der virker.

Lad det rare være sidst

Læg noget, barnet glæder sig til, til sidst: en bog, en sang, et kram eller en fast samtale. Så ender rutinen i noget godt, og barnet har noget at gå mod, selv om det ikke har lyst til tandbørstning.

Når det ikke går efter planen

Der kommer aftener, hvor det ikke lykkes. Det er helt almindeligt. Gå tilbage til rækkefølgen næste dag uden at gøre noget stort ud af det. Er det samme trin, der går galt hver gang, så del det op i mindre dele eller flyt det til et andet tidspunkt.

Har barnet svært ved at falde i søvn eller sover meget uroligt over længere tid, så tal med egen læge. Et piktogramskema kan hjælpe på rutinen, men ikke løse søvnproblemer, der har en anden årsag.