Overgange: sådan hjælper I barnet fra det ene til det andet

Skiftet mellem to ting er ofte det svære, ikke selve opgaven.

Skrevet af forældre til to børn, hvor den ene har autisme. Flere artikler

Mange forældre opdager, at barnet godt kan de enkelte ting. Det, der går galt, er skiftet fra den ene til den anden: fra leg til aftensmad, fra skærm til tøj på, fra hjemme til afsted. Her er hvorfor overgange er svære for mange børn med autisme og ADHD, og hvad der kan hjælpe.

Hvorfor er overgange svære?

At skifte kræver, at barnet slipper det, det er optaget af, forstår, hvad der kommer, og kommer i gang med noget nyt. For børn, der har svært ved at skifte fokus eller ved at forudsige, hvad der sker, er det tre svære ting på en gang. Er barnet midt i noget rart, og det nye er mindre rart, bliver det ikke lettere.

Giv varsel i god tid

En overgang, der kommer uden varsel, opleves ofte som at blive afbrudt. Giv besked før, fx "om lidt skal vi spise", og gentag, når tiden nærmer sig. Vælg en tid, der giver barnet mulighed for at nå at slutte, ikke kun at stoppe.

Gør tiden synlig

"Om fem minutter" er svært at forestille sig for et barn. En visuel timer, hvor en cirkel eller et felt langsomt tømmes, kan barnet se. Det gør tiden konkret, og barnet kan selv se, hvornår det er slut. Brug den til de overgange, der oftest driller.

Brug Først–Så

Vis to ting ad gangen: "først sko, så bilen". En lang række kan virke overvældende. To punkter kan overskues. Metoden bruges meget i arbejdet med børn med autisme, og den kan også hjælpe børn med ADHD, der har svært ved at komme i gang.

Lad noget rart følge efter

Er overgangen fra noget sjovt til noget kedeligt, hjælper det at vise, hvad der kommer efter. "Først tænder, så bog." Det giver barnet noget at gå efter og gør skiftet til en vej, ikke et stop.

Lad barnet få en rolle

Giv barnet noget at gøre i overgangen: vælge, hvilken sang der spilles på vej til bilen, bære tasken, trykke på timeren eller sætte flueben. Så er barnet med i skiftet og ikke bare udsat for det.

Fast rækkefølge og faste signaler

Brug de samme ord, den samme sang eller den samme lyd, hver gang noget skal skifte. Når signalet er det samme, behøver barnet ikke gætte, og skiftet bliver mere forudsigeligt. Det samme gælder rækkefølgen i dagsskemaet og i aftenrutinen.

Når planen ændrer sig

Aflysninger og ændringer er overgange i sig selv, og ofte de sværeste. Fortæl om dem i god tid, og vis dem i planen. Fjern ikke billedet uden forklaring, for et tomt felt skaber ofte mere forvirring end en tydelig ændring. I Vorespikto kan I lægge en ændring ind på en bestemt dag og markere noget som aflyst, så barnet kan se det på tavlen. Læs også om piktogramskemaet.

Nogle overgange bliver aldrig nemme, og det er normalt. Målet er ikke ro hver gang, men at der bliver færre kampe og kortere. Har barnet meget svært ved skift over lang tid, kan det være værd at tale med pædagoger, skole eller en fagperson.