Forside › ADD hos børn

ADD hos børn: hvad er det, og hvad hjælper i hverdagen?

Forskellen på ADD og ADHD, hvordan udredning foregår i Danmark, og hvad en piktogramtavle kan og ikke kan.

Skrevet af forældre til to børn, hvor den ene har autisme. Sidst opdateret 14. oktober 2026. Artiklen er almen information og ikke lægefaglig rådgivning. Flere artikler

Mange forældre støder på bogstaverne ADD, når de leder efter svar på, hvorfor deres barn har svært ved at komme i gang, huske og holde fokus, uden at være urolig eller larmende. Her er, hvad begrebet betyder i Danmark, hvordan det adskiller sig fra ADHD, hvordan udredning foregår, og hvad der kan gøre hverdagen lettere. Alt er skrevet ud fra danske sundhedsfaglige kilder, og hvor vi ikke har kunnet finde noget, siger vi det.

Hvad betyder ADD?

ADD står for «attention deficit disorder». Navnet blev brugt i USA, men blev erstattet af ADHD i diagnosesystemet DSM i 1994. I dag taler man i DSM-5 om tre presentationer: overvejende uopmærksom, overvejende hyperaktiv/impulsiv og kombineret. ADD svarer i hverdagssproget til den første.

I Danmark bruger sundhedsvæsenet stadig ICD-10. Her står profilen under de hyperkinetiske forstyrrelser, og Lægehåndbogen bruger koden F98.8C for «opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet». Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje bruger paraplybegrebet ADHD og nævner ikke ordet ADD. Det betyder, at du kan møde ADD i foreningsmateriale og på nettet, men ADHD eller «opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet» i et udredningssvar. Det er ikke to forskellige tilstande, der konkurrerer. Det er forskellige navne på det samme område.

ADD og ADHD: hvad er forskellen?

Forskellen ligger i, hvad man kan se. Ved ADHD med hyperaktivitet og impulsivitet er barnet ofte i bevægelse, afbryder og reagerer hurtigt. Ved den uopmærksomme profil er der typisk ikke den uro udadtil. Barnet virker måske i sin egen verden, glemmer, mister ting eller bruger lang tid på det, andre klarer hurtigt.

Lægehåndbogen skriver, at profilen ses oftest, men ikke kun, hos piger, og at den ofte får en diagnose senere, nogle gange først i voksenalderen. Det kan hænge sammen med, at et stille barn, der slæber sig igennem dagen, ikke fylder i klasseværelset. Vi har ikke kunnet finde danske tal for, hvor mange børn der har den uopmærksomme profil, så vi nævner ingen.

Hvordan kan det se ud i hverdagen?

Diagnosekriterierne for uopmærksomhed handler om ting som at overse detaljer, have svært ved at holde opmærksomheden på opgaver eller leg, ikke at virke som om man lytter, ikke at gøre ting færdige, have svært ved at organisere sig, undgå opgaver, der kræver langvarig koncentration, at miste ting, at lade sig distrahere let og at være glemsom i dagligdagen. Ifølge DSM-5 skal et barn have mindst seks af disse, i mindst seks måneder, i mere end ét miljø, fx hjemme og i skolen, og det skal påvirke hverdagen tydeligt.

Det her er ikke en tjekliste, I kan bruge til at konkludere noget. Mange børn har perioder, hvor de er glemsomme og trætte. Det er samlingen, varigheden og hvor meget det fylder, der tæller, og det vurderer en fagperson.

Hvornår skal man tale med nogen?

Hvis I har set mønstrene i mere end et halvt år, i både hjem og skole eller børnehave, og de gør hverdagen svær for barnet, er det en god idé at tale med egen læge eller skolens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Skriv gerne konkrete eksempler ned først. Læs mere om forløbet i ADD udredning af barn: sådan foregår det.

Hvad siger de danske kilder, der kan hjælpe i hverdagen?

Både Lægehåndbogen og Sundhedsstyrelsens retningslinje lægger vægt på, at man begynder med psykosociale og pædagogiske tiltag, før medicin bliver aktuelt. Retningslinjen giver en stærk anbefaling af forældretræning til forældre til børn på 3 til 18 år. Patienthåndbogen på sundhed.dk giver forældre helt konkrete råd:

• Hold en fast rytme i måltider og sovetider.
• Fortæl barnet, hvad der skal ske hver dag, fx med en stor kalender eller en aftalebog.
• Giv én instruktion ad gangen.
• Hav et fast sted til lektier og små pauser, så barnet ikke bliver overstimuleret.

Det er ekspertråd, ikke resultater fra studier af enkelte redskaber. Men de peger alle i samme retning: forudsigelighed og én ting ad gangen.

Kan en piktogramtavle hjælpe et barn med ADD?

Her er vi nødt til at være ærlige. Visuelle støtter som piktogrammer og billedplaner er en dokumenteret metode til børn med autisme. Vi har ikke kunnet finde kontrollerede studier af visuelle dagsplaner eller piktogramtavler specifikt til børn med ADHD eller ADD. Det betyder ikke, at de ikke kan hjælpe, men det betyder, at vi ikke kan love det, og at ingen kan sige, at det er bevist.

Det, vi kan sige, er, hvad en tavle gør helt konkret. Den viser dagens rækkefølge i billeder, så den ikke skal huskes. Den kan vise kun det næste skridt, så en lang liste ikke bliver overvældende. Den giver et sted at vende tilbage til, når opmærksomheden har bevæget sig. Det er den type forudsigelighed, som Patienthåndbogen peger på, bare i en billedbaseret og digital udgave.

Vi har selv bygget Vorespikto til vores søn, som har autisme. Derfor kender vi tavlen fra den side. Vi kan ikke sige, at den virker på alle børn med ADD, og vi vil ikke påstå, at den behandler eller mindsker symptomer. Den er et redskab til rutiner. Hvis det hjælper jer, er det godt, og hvis ikke, har I kun brugt tre dage og ingen kort på at finde ud af det.