Forside › Artikler › Visuel dagsplan til barn med ADHD

Visuel dagsplan til barn med ADHD: sådan laver I en

Trin for trin, hvad forskningen faktisk siger, og de fejl, der oftest gør planen svær at bruge.

Skrevet af forældre til to børn, hvor den ene har autisme. Sidst opdateret 14. oktober 2026. Artiklen er almen information og ikke lægefaglig rådgivning. Flere artikler

En visuel dagsplan er en plan i billeder, som barnet kan se, i stedet for en plan, der skal huskes eller siges igen og igen. For børn med ADHD, der ofte har svært ved at komme i gang og holde fast, kan det være en måde at flytte noget af arbejdet fra hovedet og ud på en skærm eller væg. Her er, hvordan I bygger en, hvad forskningen siger, og hvad I kan lade være med.

Hvad er en visuel dagsplan?

Det er en række piktogrammer eller fotos, der viser, hvad der skal ske, og i hvilken rækkefølge: stå op, tøj på, morgenmad, tænder, taske, afsted. Den kan hænge på væggen som papir, ligge på et bord eller køre på en tablet eller telefon. Poenget er det samme: barnet kan se, hvad der kommer, i stedet for at blive fortalt det hver gang.

Hvorfor kan det give mening ved ADHD?

Patienthåndbogen på sundhed.dk anbefaler forældre til børn med ADHD at holde en fast rytme, fortælle barnet, hvad der skal ske hver dag, bruge en stor kalender eller aftalebog og give én instruktion ad gangen. En visuel dagsplan er en måde at gøre netop det på. Når planen er synlig, behøver den voksne ikke at sige «nu skal du have sko på» for tiende gang, og barnet kan selv se, hvor det er i dagen.

Det, mange forældre genkender, er, at det ikke altid er vidensproblemet. Barnet ved godt, at sko skal på. Det svære er at komme i gang og blive ved, når noget andet trækker. En synlig plan giver noget at vende tilbage til, når opmærksomheden har flyttet sig. Det er en forklaring ud fra erfaring og ekspertråd, ikke noget, der er bevist ved studier af ADHD.

Hvad siger forskningen?

Her skal vi være tydelige, fordi mange sider på nettet ikke er det:

• Autisme: Visuelle støtter er en evidensbaseret praksis. Gennemgangen bag AFIRM (Steinbrenner m.fl. 2020) bygger på 104 single-case-studier og 2 gruppestudier og handler om børn med autisme.
• ADHD: Vi har ikke kunnet finde kontrollerede studier af visuelle dagsplaner, piktogrammer eller visuelle timere specifikt til børn med ADHD. Det er ikke det samme som, at det ikke virker. Det betyder, at det ikke er undersøgt godt nok til, at nogen kan love noget.
• Det, der har bedre støtte: Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling af forældretræning til børn på 3-18 år. En stor gennemgang af forældretræning (Daley m.fl. 2018) fandt forbedringer i forældreadfærd og trodsig adfærd, men ikke sikre effekter på selve ADHD-symptomerne ved blindede vurderinger.

Konklusionen er, at en visuel dagsplan bedst kan ses som ét redskab i en samlet indsats for forudsigelighed og gode rutiner. Den erstatter hverken udredning, forældrestøtte eller hjælp i skolen.

Sådan bygger I en visuel dagsplan, trin for trin

1. Vælg én rutine. Morgen er ofte det mest oplagte. Resten af dagen kan vente.
2. Hold den kort. Fire til seks trin er nok. Lange lister kræver overblik og planlægning, og det er ofte netop det, der er svært.
3. Brug de samme billeder hver dag. Barnet skal genkende dem uden at læse. Vælg piktogrammer, der ligner det, barnet faktisk gør.
4. Skriv den samme tekst under. Det hjælper de voksne og barnet, når det begynder at læse.
5. Vis rækkefølgen tydeligt. Venstre mod højre eller oppefra og ned, og hold fast i den.
6. Lad barnet krydse af selv. Handlingen er en del af planen. Den giver også en tydelig markering af, hvad der er gjort.
7. Prøv en først-så-visning. Hvis en hel række virker overvældende, så vis kun det, der sker nu, og det, der kommer bagefter.
8. Gør tiden synlig. En nedtælling ved ventetid eller skift er lettere at forholde sig til end «om fem minutter». Se mere i artiklen om overgange.
9. Varsl ændringer. Hvis dagen er anderledes, så sig det og vis det på planen, før det sker.
10. Evaluér efter tre uger. Nye systemer mister ofte glans i uge to. Hold fast, kig på, hvilket trin der driller, og justér det ene trin.

Papir eller digital?

Begge dele kan være det rigtige. Mange starter med papir og skifter, når der er for meget at flytte rundt på. Har I allerede en papirtavle, kan I læse, hvordan I gør den digital.

Typiske fejl

• For mange punkter på én gang. Skær ned, til planen kan ses i et blik.
• At bruge planen som irettesættelse. Planen skal være neutral. Det er den, der siger «nu er det tænder», ikke jer.
• At ændre for meget på én gang. Rør kun ved ét trin ad gangen.
• At forvente, at det løser alt. En plan fjerner ikke de underliggende vanskeligheder. Den kan gøre dagen lidt lettere at overskue.

Hvornår skal I tale med en fagperson?

Hvis hverdagen er svær for barnet over længere tid, i både hjem og skole, så tal med egen læge eller skolens PPR. En dagsplan kan ikke erstatte en udredning. Læs, hvordan forløbet kan se ud, i ADD udredning af barn.